Hvis man vil oprette et kursus - eller et event eller en workshop - kan man gøre dette under 'Kurser'.

Hvis det er et åbent kursus, som man gerne vil have skal være synligt for kunderne, så skal man først oprette en kursusgruppe, som man kan tildele kurset.

Hvad er en kursusgruppe?

En kursusgruppe bruger man til gruppere sine kurser. Et kursus skal være tildelt en kursusgruppe for at være synligt for kunder.

Det er muligt at vise en kursusgruppe ét sted på hjemmesiden og en anden kursusgruppe et andet sted. De kan også alle vises samlet ét sted.

Sådan opretter man en kursusgruppe

Gå til menuen 'Kursusgrupper'. En kursusgruppe kunne f.eks. være 'Efterårsyoga' eller 'Træningsevents'. Når man har oprettet en sådan kursusgruppe, kan den tildeles de relevante kurser/events, således at de bliver samlet under ét koncept.

Bemærk at det er den tekst og det billede, man tilføjer til kursusgruppen, der er det første kunden ser.

Sådan opretter man et kursus

Gå til 'Kurser' og opret et kursus.

Hvis man skal have et kursus vist i skemaet skal man sætte tjek i 'Specificerede tidspunkter (kan vises i skema)' og derefter tjekke boksen 'Vis tidspunkter i ugeskema' og så indtaste dato og tid.

Sådan ser kunden kurset via deres login

Med denne opsætning ser kunden nu kursusgruppen 'Efterårsyoga'.

Hvis de ønsker at læse mere specifikt om eventet, så klikker de blot på 'Læs mere'.

Fandt du dit svar?